Banedanmarks fyrede entreprenør håbede på en løsning
Banedanmark har opsagt aftalen med Strukton Rail om sporarbejde på Fyn som konsekvens af de problemer, der var med sporarbejdet i Kristi himmelfartsferien og pinse.
Beslutningen tages til efterretning hos den fyrede part, som dog gerne havde set mere samarbejdsvillighed fra Banedanmark.
Administrerende direktør hos Strukton Rail, Jens Christian Jensen, vil nu se på konsekvenserne for firmaet.
- Strukton Rail A/S er forundrede over Banedanmarks beslutning om ophævelse frem for en samarbejdsorienteret løsning, men tager dette til efterretning og igangsætter nu arbejdet med at opgøre de økonomiske konsekvenser heraf, siger han.
Komprimerede tidsplaner
Ifølge Banedanmark havde parterne fredag et evalueringsmøde om sporarbejdet på Østfyn. I forlængelse af mødet bad Banedanmark om en revideret plan fra Strukton Rail, hvor entreprenøren blev bedt om at fremvise, hvordan man ville indfri det arbejde, der er beskrevet i kontrakten.
Mandag stod det klart, at Banedanmarks tillid til Strukton Rail var væk. Entreprenøren oplyser, at den er hovedentreprenør over for Banedanmark, mens arbejdet på projektet udføres af konsortiet Strukton-Arkil I/S, som er et joint venture samarbejde mellem Strukton Rail A/S og anlægsentreprenøren Arkil A/S.
Den samlede kontraktsum på projektet udgør 265 mio. kr. Strukton Rail skriver desuden, at Banedanmark var blevet gjort opmærksomme på, at der var stor risiko for problemer og forsinkelser grundet de komprimerede tidsplaner.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.